Caries

Caries


Caries, også kendt som huller i tænderne, er en af de mest almindelige sygdomme i Danmark.


Når bakterier og sukker er tilstede i munden på samme tid, er der risiko for, at der kan opstå caries. Caries opstår når tandens overflade bliver opløst af et lokalt syreangreb. Syren stammer fra bakterier, som sidder på tandens overflade. Sidder bakterierne der længe nok, og får tilsat sukker, som de kan nedbryde, danner de syre som et affaldsprodukt. Det er denne syreproduktion, som laver hullet i tanden.


Huller i tænderne kan forebygges med en god mundhygiejne. En god mundhygiejne kan være en kombination af mange ting, men det primære er altid tandbørstning. Det anbefales at supplere med tandtråd. Tandbørstning skal foretages med en manuel- eller elektrisk tandbørste, under anvendelse af fluorholdig tandpasta. Har man manglende eller nedsat spytproduktion, sætter dette en særlig stor risiko for udvikling af caries, da spyttet virker carieshæmmende, da det er med til at fortynde sukkermængden i munden. Er man født med dårligt mineraliserede tænder, eller fejlstilling af tænderne, kan dette også udgøre en større risiko for caries. Vi hjælper dig gerne med råd og vejledning til god mundhygiejne af  lige netop dit tandsæt.


Caries behandles som oftest med en tandfyldning (se infomateriale om fyldninger). Et hul kan være undervej i lang tid, inden det er så stort, at det skal bores og fyldes. Dette er typisk hvad man kalder et begyndende hul og er noget man behandler med bedre renhold og fluor. Om et cariesangreb er behandlingskrævende eller ej vurderes af en tandlæge eller tandplejer ved en tandundersøgelse, ofte med supplerende røntgenbilleder.


TandlaegerneVadum.dk ApS                                                        Ellehammersvej 72, 9430 Vadum                                                          Tlf.: 98 27 18 18

cvr.nr. 36 90 92 85

Copyright © All Rights Reserved