Parodontose

Hvad er parodontose?

Parodontose er en alvorlig sygdom, idet den ofte rammer hele tandsættet i varierende grad og ubehandlet fører til løse eller tabte tænder (de løse tænders sygdom). Parodontose giver sjældent symptomer og kan ikke ses med det blotte øje.

Hvordan opstår parodontose?

Når bakterier får lov til at sidde uforstyrret på tanden og i tandkødslommen omkring tanden, irriterer dette immunsystemet, og man udvikler tandkødsbetændelse. Får tandkødsbetændelsen lov til at blive kronisk, udvikler man i nogen tilfælde parodontose.

Immunsystemet fjerner knoglen omkring tanden, for at undgå bakterierne når ind til knoglen og inficere denne. Når knoglen forsvinder, løsnes tanden, da den mister sin støtte. Denne proces fortætter, hvis bakterierne ikke fjernes. Derfor er det vigtigt dagligt at opretholde en god mundhygiejne. Ikke kun for at undgå huller i tænderne, men også for at undgå at danne sygdommen parodontose (de løse tænders sygdom).

Hvem får parodontose?

Parodontose kan ramme alle. Sygdommen starter normalt ikke, før man er i midten af 30'erne. Kommer der parodontose hos yngre, kan der være tale om en særlig aggressiv form, hvor sygdommen går specielt hurtig. Denne form for parodontose kræver en ekstra ihærdig indsats med hensyn til mundhygiejne, hyppige tandlægebesøg, samt behandling med antibiotika. Sygdommen kan være arvelig, men behøver ikke nødvendigvis at være det.

Nedenfor nævnte forhold, kan have betydning for risikoen for udvikling af parodontose:

Rygning

Nedsat immunforsvar (fx grundet medicinsk behandling, eller stress)

Diabetes

Mundtørhed

Knogleskørhed

Alder (ikke nødvendigvis grundet alder, men evt. almene sygdomme)

Dårlig mundhygiejne

Hvordan finder jeg ud af, om jeg har parodontose?

Din tandlæge/tandplejer undersøger dette ved hver regelmæssig diagnostisk undersøgelse. Det er særdeles vigtigt at overholde de regelmæssige undersøgelser, idet man som regel ikke kan mærke, man har parodontose. Tandlægen/tandplejeren måler dybden af dine tandkødslommer (afstanden fra tandens emaljekant til bunden af tandkødslommen) med en speciel lommemåler (pochemåler). Hvis tandkødslommerne er mere end 3 mm dybe, er der tale om begyndende parodontose. Da parodontose sjældent kan ses med det blotte øje og sjældent ingen symptomer giver, er det vigtigt, at man får målt tandkødslommernes dybde hver gang, man er til undersøgelse hos tandlægen/tandplejeren.

Hvordan behandles parodontose?

Ved behandling af parodosfalts skelner man mellem almindelig og udvidet behandling. En udvidet behandling er nødvendig, hvis der er tale om fremskreden parodontose.

Almindelig behandling af parodontose foregår sådan:

Man fjerner tandsten og bakteriebelægninger på tandkroner og rodoverflader i de fordybede lommer.

Tænder og fyldninger pudses glatte, evt. fjernes overskud på fyldninger, så bakterierne ikke så nemt sætter sig fast.

Tandlæge/tandplejer viser, hvor på tænderne der især er belægninger, og giver instruktion i metoder til bedst mulig mundhygiejne.

Udvidet behandling af parodontose foregår sådan:

Man vælger i nogle tilfælde at opererer på angrebne tænder. En del af tandkødet fjernes så tandkødslommerne bliver mindre og lettere at holde rene.

Inden operation kan man, ud over den almindelige parodontosebehandling, supplere med skylning af tandkødslommerne med en desinficerende væske som fx klorhexidin eller brintoverilte (anbefales ikke at gøre på egen hånd i forbinelse med hjemmetandpleje, med mindre din tandlæge/tandplejer har anbefalet og givet instruktion i dette). I nogle tilfælde er antibiotika nødvendigt (vurderes og udskrives af din tandlæge).

Som supplement til parodontosebehandling i det hele taget har det vist sig at være en god ide med et dagligt tilskud af calcium og D-vitamin.

Normalt er parodontose en langsomt fremadskridende tilstand, men selv efter årelang kamp kan man ende med alligevel at blive tandløse på grund af sygdommen.