Stifter

En stift benyttes når der er for lidt rest-tandsubstans tilbage til, at kunne sikre et tilstrækkeligt greb af fyldning til tanden. Når der er for lidt sund tand tilbage, kan plasten alene ikke forblive fastlimet til tanden, hvis denne belastes.

Når en tand er rodbehandlet bores stiften ned i en af rodkanalerne. Den nederste del af stiften bliver cementeret fast i rodkanalen, mens den øverste del af stiften stikker et par mm ovenfor tanden. Denne øverste del forankre plastfyldningen. Plastfyldning slibes til, og en krone placeres ovenpå denne.

Er en tand rodbehandlet er der mulighed for, at kunne sikre et bedre greb af plastfyldningen til tand ved at bore en stift ned i én af rodkanalerne. Denne stift er udført i et meget stærkt materiale enten af kulfiber, glasfiber eller titanium. Den nederste del af stiften er cementeret fast i tandroden, mens den øverste del udmunder af rodkanalen og således sidder i fri luft. Det er denne øverste del, der skal retinere (forankre) plastfyldningen. Det er på denne plastfyldning at en krone skal placeres.

Stiften er altså med til at give en mere holdbar opbygningen af tanden.