Fyldninger

Plast er det mest anvendte tandfyldningsmateriale. En tandfyldning er en reparation efter fx et caries angreb. Plast anvendes også som et kosmetisk behandlingsmateriale, fx ved fortænderne (udfylde mellemrum, knækkede tænder osv.).

Hvor der er caries (hul), gamle fyldninger eller umineraliseret emalje, bores der ud og gøres plads til en fyldning. Fyldningen bliver lavet, så den tilnærmelsesvis svarer til tandens originale form.

Hver gang der bores i en tand er der en risiko for efterfølgende smerter fra tanden. Denne risiko er størst ved brug af plastmateriale, men kan dog også afhænge af tandens følsomhed før udboringen, hvor dybt der bores, og om der anvendes bunddækning under fyldningen. I nogle tilfælde kan smerter fra tanden, efter en plastfyldning, betyde at tanden til sidst skal rodbehandles.

Opstår smerter i en tand, efter en palstfyldning er lavet, vil man typisk opleve svage spontane smerter, samt øget kuldefølsomhed. Disse symptomer vil typisk aftage over en periode på måneder og op til et halvt år. Er man meget generet af symptomerne, er det en god ide med ekstra grundig renhold i området, så irritation fra bakterierne forhindres. En flourpensling kan i mange tilfælde reducere symptomerne betydeligt.

Sølvamalgam anvendes i dag kun i meget sjældne tilfælde. Af hensyn til miljøet har de danske miljømyndigheder i oktober 2009 indført forbud mod brug af sølvamalgam i tandlægepraksis. 

Dog er der givet dispensation fra forbuddet, bl.a. når det gælder fyldninger i blivende kindtænder, som belastes særligt hårdt.